Busturen derud gik rigtig fint, indtil bussen satte sig fast mellem to floder. Når man skal ind i højlandet har vi gentagene gange fået af vide, at et firhjulstrukket køretøj er et must. Det viste sig dog, at bussen vi var afsted i, kun var baghjulstrukket. Anyhow, herfra måtte vi fortsætte til fods, gennem floder og hen til Básar campen, hvor vi skulle overnatte. Med fuld oppakning gik vi afsted (i bare tæer gennem floderne, med vand oppe fra gletsjerne, av av). Heldigvis nåede vi på vejen derud "kun" at krydse en enkelt flod, før vi fik et lift af nogle lokale islændinge. Ikke alle var lige heldige, og resten måtte forsætte de ca. 3 km. til fods.
Vores lift medførte så, at vi ankom i lejren ca. 2 timer før de andre, og som lille gruppe på fem besluttede vi at vi ville bruge tiden på at bestige et stejlt bjerg. Her så vi den mest fantastiske udsigt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Pludselig føltes hele verden utrolig stor, og selv var man helt lille. Det var simpelthen ikke til at forholde sig til! Da vi kom ned fra bjerget igen, så vi en polarræv løbe rundt og hygge sig. Det lykkedes mig at få fanget et par billeder af den! Aftenen gik med en enkelt øl, guitarspil og bål.
Næste morgen vågende vi op til nyfalden sne! Så magisk. Heldigvis kom en ny bus og hentede os, og kørte os tilbage til bussen fra igår - der heldigvis i mellemtiden havde fået sig revet løs og kommet på rette kurs igen. Her fortsatte vi til fods ind i en dal, hvor vi igen måtte krydse floder for at komme frem. Skiftevis i bare tæer, eller ved hjælp af selv-lavede dæmningebroer. Ikke helt handy, men det kunne lade sig gøre.
Ubeskriveligt smukt!
SvarSlet